Frist for optagelse er den 15. marts 2013
Hvordan søger man om optagelse?
- Skemaerne findes på www.optagelse.dk
- Går du i grundskolen eller 10. kl. og vil starte efter sommerferien skal ansøgningen afleveres på din nuværende skole – du skal bruge skema for dem som går i skole
- Går du i andre skoler eller er allerede er færdig med skolen skal ansøgningen sendes til den ønskede institution – du skal bruge skema for dem som ikke går i skole
- Der gælder særlige regler for ansøgere fra Grønland, Norden, Europaskolen og øvrige udenlandske skoler.
Hvis du er kommet for sent med din ansøgning eller af andre grunde ikke har fået søgt til tiden, skal du henvende dig på den skole, hvor du ønsker optagelse.
Krav på optagelse?
Ingen har krav på optagelse på en bestemt studieretning ved en bestemt skole, men alle som opfylder følgende betingelser har ret til en plads på en gymnasial uddannelse.
- Afsluttet 9. kl. eller tilsvarende undervisning
- Søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. kl. eller 10. kl.
- Aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver – dvs. to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning
- Haft 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog, og have aflagt prøve i det, hvis det har været valgfag
- Udarbejdet en uddannelsesplan.
- Være erklæret uddannelsesparat af din skole eller UU
Har du gået i 10. kl. på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole skal du foruden ovenstående have:
- Modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik i 10.klasse
- Aflagt folkeskolens afgangsprøve efter 10.klasse eller 10. klasse prøver.
- Hvis du aflægger 10-klasse prøven skal du op i både de mundtlige og de skriftlige prøver
Du har ikke krav på optagelse:
- Hvis din nuværende skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke har erklæret dig uddannelsesparat kan du ikke optages uden prøve eller vejledende samtale med rektor.
- Optagelsesprøven aflægges efter den enkelte skoles vurdering.
- For STX er det et niveau som svarer til folkeskolens afgangsprøver.
- Du skal som hovedregel til optagelsesprøve hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde betingelserne, for at blive optaget når skoleåret er slut.
- Forventer du at opfylde betingelserne, men det alligevel ikke sker, skal du hurtigst muligt orientere institutionens leder.
- Eventuelle optagelsesprøver for elever, der ved ansøgningstidspunktet ikke har retskrav på optagelse, afholdes i uge 14-15. For elever, hvor det senere konstateres, at de ikke opfylder alle betingelserne i optagelsesbekendtgørelsen, herunder kravet om prøver ved afsluttende eksaminer, afholdes optagelsesprøver i uge 25.
Du skal altid til optagelsesprøve når du:
- For STX: Ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver.
Dog er der særlige regler:
- For ansøgere fra Grønland, Norden, Europaskolen og øvrige udenlandske skoler.
- Hvis prøver ikke er aflagt pga. lægedokumenteret sygdom.
- I øvrige tilfælde vurderer institutionens leder om der skal aflægges optagelsesprøve, og om betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldte.
Du skal i ansøgningen til STX:
Angive en forhåndstilkendegivelse af:
- Ønske om studieretning
- 2. Fremmedsprog
- Kunstnerisk fag
